Biludlejning Schweiz

Sammenlign priser på biludlejning i Schweiz via os. Vi søger hos flere forskellige udlejningsselskaber på én gang, så du hurtigt kan danne dig et overblik og mulighederne for billeje i Schweiz.

Billeje fra lufthavne i Schweiz

Lufthavn
Sted
Mulhouse/basel
Genève
Zurich


Naturskønne Schweiz med et kuperet terræn


Schweiz ligger i det centrale Europa. Det ofte så politisk neutrale land er en indlandsstat, hvilket betyder, at landet ikke har nogen kystlinje.

Det er ingen hemmelighed, at landet har utallige bjerge og Alper. Man skal ikke være bange for højder, hvis man gerne vil bestige nogle af disse, da mange af dem ligger i mere end 4000 meters højde.

Den tyske grænse ligger nord for landet, mod syd ligger Italien, og øst ligger Østrig, og mod vest er den franske grænse beliggende. Befolkningstallet i Schweiz ligger på 7,5 millioner, hvor omkring 20% er udlændinge. Mange nuværende statsborgere kommer desuden fra det gamle Jugoslavien, der var plaget af krig og ødelæggelse op gennem 90’erne.

Kort om historien
Ser man på Schweiz som stat, begyndte historien først i 1848, hvor landets nye forfatning blev endelig bestemt. Men området, hvor Schweiz er placeret, har en længere historie, der går tilbage til før år 1291. Dengang var området beboet af keltisksprogede mennesker (nærmest beslægtet med italiensk), som kom i konflikt med Romerriget.

Det nuværende Schweiz har tre forgængere. Et Edsforbund (løs sammenslutning af landområder) fra år 1291, som blandt andet førte til selvstyre i forhold til det tysk-romerske rige. De to resterende forgængere er 1) Den helvetiske republik (fra 1798-1803) og 2) Det midterste edsforbund (fra 1803-1848). Schweiz fik sin endelige udformning i 1815.

Et flersproget land
Landet er på mange måder alsidigt. Blandt andet tales der fire sprog i Schweiz. Tre af disse er fransk, italiensk og tysk, hvilket giver god mening, da det er lande, som grænser sig op af Schweiz. Det sidste er rætoromansk. Dette sprog er et romansk sprog og er beslægtet med sprogene friulisk og ladin. Disse sprog er romanske og tales i det nordlige Italien.

Over halvdelen af befolkningen taler tysk, hvilket betyder, det er det mest talte sprog i Schweiz. Det næstmest talte sprog er fransk, så italiensk og rætoromansk.

Ser man på religion, er Schweiz domineret af kristendommen. 41% af befolkningen er romersk katolske mens 40% er protestanter, hvilke er de største grupper af trossamfund i landet. Der er også mindre portioner af jøder, muslimer og erklærede ateister

Hovedstad og landets største by
Hovedstaden i Schweiz er Bern med omkring 127.000 indbyggere. Bern er til nogens overraskelse ikke den største by. Zürich er den største med næsten tre gange så mange indbyggere som i Bern. Indbyggertallet i Zürich ligger på omtrent 367.000.

Bern er på en fjerdeplads af Schweiz’ største byer. Gennem byen ligger den 291 kilometer lange flod Aare - og er den længste i Schweiz. Landet er inddelt i 26 kantoner (delstater), hvor Bern er hovedstad for den tosprogede kanton Bern. Berns placering er midt i landet. Den er omgivet af store skov- og bjergområder.

Zürich er kendt for sin smukke natur. I byen ligger Zürich-søen, hvor man kan få en sejltur med sightseeing og se byen fra vandet. Flyver man til Zürich, ligger lufthavnen kun 13 kilometer nord for Zürich centrum.

I byen er must-sees kunstgalleriet ved torvet Heimplatz, hvor du blandt andet kan se værker af Rembrandt, Picasso, Monet og Matisse. Desuden har galleriet den største samling af Edward Munchs værker uden for Skandinavien. Derudover skal du se Grossmünster kirke fra 800-tallet.

Skiftende klima
Der er forskel på, om du befinder dig henholdsvis nord eller syd for Alperne, når det kommer til temperaturerne i Schweiz. Nord for disse er der et mellemeuropæisk klima (kolde vintre og varme somre), mens der syd for Alperne er temperaturen mediterrant (sommertørke og vinterregn). Der er altså mildere temperaturer syd for Alperne.

Ser man på temperaturen regionalt, er temperaturerne skiftene - det afhænger af højderne samt den geografiske beliggenhed.

Mængden af nedbør i indre Schweiz, i Alperne og i kantonen/delstaten Ticino ligger i gennemsnit på omkring 2000 millimeter per år. I Wallis regner det kun omkring 550 millimeter per år. Det er meget forskelligt, hvor meget nedbør der falder i de forskellige områder. Men vil du til et sted, hvor der falder mindst nedbør i Schweiz, er Ackersand det sted med mindst nedbør i hele Schweiz.

Hovedreglen lyder, at klimaet fra Jurabjergene over Mittelland og foralperne/Alperne ligger på nogenlunde det samme niveau, mens vejret i det sydlige Schweiz er meget mere uforudsigeligt.

Økonomiske forhold og infrastruktur
Schweiz er fattigt på råstoffer, men har tidligere været Europas rigeste land. De gode økonomiske forhold skyldtes især landets højtudviklede industri og store udenrigshandel. Generelt er mange i arbejde i landet, og arbejdsmarkedet er ret konfliktfrit. Dog har landet haft en langsom vækst siden 90’erne af flere årsager herunder blandt andet en svækket konkurrenceevne og stigende arbejdsløshed, hvorfor Norge og Island har indhentet Schweiz.

På trods af at Schweiz’ økonomi er gået op og ned, er underskud på handelsbalancen blevet til overskud ved transaktioner fra udlandet.

Selskabsskatten og skattetrykket i Schweiz er lavt, hvis man sammenligner med andre lande. Det har lokket virksomheder til at placere deres hovedkontorer i landet, hvilket er en stor fordel for Schweiz.

Overordnet set har Schweiz også en god infrastruktur med mange gode jernbaner, veje og naturligvis tunneller gennem det bjergrige land.